Psykoterapeut Alice Persson

Click here: => nacomepe.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MzQ6Ikt2aW5kZXIgZGVyIGVsc2tlciBmb3IgbWVnZXQgZSBib2ciO30=


Det ville være nemt at gå sensationelt til værks, men det har jeg ikke ønsket, for jeg synes, vi alle har noget at lære af det her. Så vidt jeg kan læse, drejer det sig da ikke om kvinder, der elsker for meget, men derimod om mennesker, der bliver elsket for lidt. Erkend problemet Det allerførste, du skal gøre: erkend det.

Og min barndom har været lykkelig, min mor og far har behandlet mig godt. I dag er jeg gift med en kærlig mand, der ikke skal ændres noget på. Uopfyldte følelsesmæssige behov i barndommen kan være noget så ødelæggende, men nu er der mulighed for at lave om på dem!

Når mennesker elsker for meget

Er du en kvinde, der elsker for meget... Kvinder, der elsker for meget, elsker i virkeligheden sig selv for lidt. De kæmper en fortvivlet kamp for at få en mands opmærksomhed, kærlighed og anerkendelse Af cand. Vitha Weitemeyer Hele kvindens opmærksomhed er rettet mod manden. De står tæt sammen som i en dans. Hun rækker en knyttet hånd ud mod ham, måske for at slå — måske blot i et desperat forsøg på at få hans opmærksomhed. Hendes udtryk er forbitret. Hun udstråler et rødglødende raseri, en enorm kraft, som en indestængt vulkan. Manden ser ikke på hende — han kigger væk. Han ser trist ud. Han udstråler kølighed, afvisning. Måske prøver han på at komme væk. Alligevel står han der, så tæt på hende, med sit nødlidende udtryk. På tegningen er han blå og hvid, som is. Hun er rød og gul, som ild, med en rød, takket aura omkring sig. Hun må hjælpe ham. Hvorfor ser han ikke på hende, hvorfor trækker han sig væk? Når hun nu er den eneste, der kan smelte ham, åbne ham, gøre ham glad? Elsker sig selv for lidt Kvinder, der elsker for meget, elsker i virkeligheden ikke for meget — de elsker sig selv for lidt. De kæmper en fortvivlet kamp for at få en mands opmærksomhed, kærlighed og anerkendelse. De har identificeret sig med en rolle som hjælper og frelser. Intet mindre er godt nok for kvinden, der elsker for meget. Hun får betydning ved at være den eneste, der ser, hvad denne mand virkelig rummer. Derfor tiltrækkes hun af problemfyldte mænd. Hvor andre ser en fraværende arbejdsnarkoman, en alkoholmisbruger, en voldsmand, måske endda en psykopat, ser hun, hvilken vidunderlig person han kunne være, og hun drømmer om, hvor godt det kunne blive, livet med denne mand. Hvis bare han ville forandre sig. Og det håber hun, at han vil gøre for hendes skyld. Han har brug for netop hende. Hun må kæmpe og lide for kærligheden. Kvindens idé om kærlighed er stor, romantisk og lidenskabelig. Hun er besat af drømmen om, hvordan det kunne være, og afhængig af de kick, det giver hende, når hun oplever glimt af det, hun drømmer om. Hendes kærlighed er dobbelt urealistisk: På den ene side sætter hun den mand, hun elsker, op på en piedestal — på den anden side respekterer hun ham ikke — hun anerkender ikke hans evner eller muligheder for at klare sine egne problemer. Hun er hjælperen Hun anerkender også kun sig selv, når hun er hjælperen. Hun agter ikke sig selv som værdig til at blive elsket for det, hun allerede er. Og netop dét forbinder hende med manden. Med andre ord er det en narcissistisk grundkonflikt, der forbinder dem med hinanden. Kvinden er bange for at blive forladt. Hvis han ikke ser hende og responderer på hende, føler hun sig tom. Hun er som et ekko, der kun findes, når nogen siger noget. Manden, hun elsker så lidenskabeligt, frygter på sin side at blive opslugt og udslettet. Denne frygt for at forsvinde forbinder de to med hinanden. Kvinden oplever ofte manden som meget svingende: Nogle gange kærlig, og på andre tidspunkter hård, afvisende, måske endda brutal — hun beskriver ikke sjældent hans svingninger som skift mellem Dr. Hendes følelser svinger med, så hun oplever forholdet som en lang række af rutsjeture mellem himmel og helvede. Syndromet, eller hvad vi skal kalde det, rummer både en selv udslettende, depressiv side og en kompenserende, grandios side. Kvinden glemmer på den ene side sig selv, sine grænser og sine egne behov, i forholdet til den mand, hun ønsker at redde. På den anden side får hun en følelse af betydning i kraft af mandens afhængighed af hende og i nogle tilfælde hans tilbedelse af hende. Mange forskellige grader Der er mange grader af problematikken. Det følgende er en anonymiseret smagsprøve på en svær grad: Hun tjekker mobiltelefonen hvert 5. Hun står op kl. Hun frygter hele tiden, at han finder en anden. Han har ved flere lejligheder slået hende. På et tidspunkt, da han var fuld, har han skubbet hende ud på trappegangen, skubbet hende omkuld og slået hende så hårdt på tindingen, at hun fik hjernerystelse. Han skælder hende ud, hvis sofabordet står ti cm forkert til den ene side, hvis skoene står forkert i entreen, hvis sengetæppet er lagt forkert på. Han tvinger hende hen foran spejlet for at vise hende, hvor grim hun er med sminke på. Han drikker sig tit fuld, og så bliver han truende, og hun bliver bange. Hun tror at han er lykken Men hun lever og ånder for de øjeblikke, hvor han viser hende hengivenhed. Hun føler, at han er den eneste mand, der kan gøre hende lykkelig. Det er min egen skyld. Det siger han jo selv. Hendes rolle som mor for sine børn repræsenterer den sunde, voksne del af hende. Børn af en forholdsafhængig Norwoods betegnelse svigtes lige så meget som børn af fx en alkoholafhængig, og de udvikler tilsvarende adfærdsmønstre og symptomer — overansvarlighed, utryghed osv. Man kan let komme til at opfatte en kvinde, der har opdaget, at hendes partner er alkoholmisbruger, voldelig, utro eller det hele på én gang, som et sagesløst offer for en uansvarlig person. Jeg vil påstå, at der foregår et gensidigt spil imellem de to i relationen — kvinden har valgt denne person, og hun er fanget i en tvangsmæssig adfærd. Hun er besat af et behov for at kunne kontrollere noget, hun ikke kan kontrollere, nemlig et andet menneskes adfærd. Hun er ikke masochist, hun bliver ikke i forholdet på grund af lidelsen. Hun bliver der på grund af lidenskaben, som hun er villig til at betale en høj pris for. Om at flytte fokus Hver gang jeg har arbejdet med en kvinde med et tvangsmæssigt mønster med at forsøge at påvirke en partner til at ændre sig, fx ved først at være eftergivende, hjælpsom og opofrende og dernæst måske blive vred, har det vist sig, at hendes barndom har været præget af omsorgssvigt. De mænd, hun drages af, har en adfærd, som en kvinde med en sundere baggrund ville tage afstand fra. Et tegn er, at hun hele tiden taler om manden. Hjælpen til en kvinde, der er besat af sin redder-rolle, består i at flytte fokus over på hende, hendes grænser, hendes behov, hendes eget ansvar for at være — og blive — i situationen. Hendes ansvar som mor. Dette skift i fokus kan være meget angstprovokerende for hende, og hun vil gang på gang forfalde til igen at rette al sin opmærksomhed mod manden. Hele hendes selvforståelse er bygget op på at være noget for andre typisk er hun også ansat i en hjælpeprofession. Men hun har glemt sine børn, fordi hun selv er blevet et barn, der er optaget af et andet stort barn, nemlig manden. At slippe dette fokus vil være forbundet med intense tomhedsfølelser for kvinden, og terapeuten må anerkende disse oplevelser af tomhed og depressive tilstande hos en klient, der på vej til at give slip på sin besættelse af et forhold. Under al passionen og intensiteten i forholdet lurer håbløsheden. Hun føler sig betydningsløs Forestillingen om det paradisiske liv sammen med netop denne mand, som har brug for netop hende, alle de følelsesmæssige op- og nedture — illusionen og dramatikken — afskærmer kvinden fra en indre, ubærlig oplevelse af forladthed og at være betydningsløs. Det er terapeutens opgave at hjælpe kvinden til, i takt med at hun at slipper sine tvangsmæssige forsøg på at styre og kontrollere manden, først at rumme forladthedsfølelserne og derefter lidt efter lidt blive i stand til at udfylde sit eget liv med mening, som hun selv skaber. Hun må inspireres til at kunne se sig selv i voksenrollen, med styrke og evne til at stå på egne ben og til at tage sig af sine egne børn. Der er naturligvis eksempler på forhold, hvor det er manden, der har påtaget sig rollen som hjælper og redder for kvinden. Men det er typisk kvinder, der er fastlåst i en sådan rolle, og jeg tror, det har at gøre med nogle grundlæggende kønsforskelle, som har arketypiske rødder, og som afspejler sig i vores kultur. Lige som Ekko i den græske myte tager hun fuldt og helt sin elskedes perspektiv — hun lever gennem ham, hun ser verden gennem hans øjne, hun er til sidst ikke længere noget i sig selv. Det eneste, der efterhånden betyder noget for hende, er at være noget særligt i hans øjne. Og netop af samme grund mister han mere og mere respekten for hende. Dette er en grundmekanisme i et voldeligt parforhold, hvor volden eskalerer i en stadigt stigende spiral, hvad enten der er tale om psykisk eller fysisk vold. Hun understreger parallellen mellem forholdsafhængighed og stofafhængighed. Det gør jeg, fordi jeg mener, at der er i disse indsigtsfulde og meget konfronterende bøger er hjælp at hente for kvinder, der befinder sig i destruktive parforhold — også selv om jeg på visse punkter ikke deler forfatterens opfattelse af det at elske for meget. Jeg mener således ikke, at det tvangsprægede adfærdsmønster med at være fanget ind i en usund relation kan eller bør betegnes som en sygdom. Dette svarer til at opfatte fx alkoholafhængighed som en sygdom, hvad man som bekendt gør i Minnesotamodellen, og Norwood anbefaler da også, foruden individuel terapi, metoder svarende til denne models tolvtrinsprogrammer. Disse programmer kan der i sig selv være meget godt at hente i, og man kan sagtens lade sig inspirere af dem uden at dele sygdomsforståelsen med dem. Fx finder jeg det meget anbefalelsesværdigt, at kvinder i tvangsmæssige relationer finder sammen i selvhjælpsgrupper, netværksgrupper eller en terapeutisk gruppe, hvor de kan hjælpe hinanden til at blive bevidste. Norwood fremhæver således også to temaer hos kvinder, der elsker for meget — fornægtelse og kontrol. Et barn, der er vokset op under vilkår, hvor en forælder fx drak eller var utro, og hvor man undgik at tale om disse kendsgerninger, har lært at undertrykke sine følelser og fornemmelser, og det har medført et tvangsmæssigt behov for at styre og kontrollere sine omgivelser for på den måde at undgå at blive konfronteret med noget uforudset, som kunne aktivere undertrykte følelser af utryghed og forladthed. Som voksen kvinde bringer hun med meget stor sandsynlighed sit tvangsmæssige behov for at styre og kontrollere andre med ind i et parforhold. De i vor kultur så udbredte og på mange måder besnærende romantiske forestillinger om den eneste ene og kærligheden, der overvinder alt, kan for en kvinde, som ikke har tilstrækkelig kontakt med sine egne grænser og behov, være med til at gøre det svært for hende at se lidt mere kritisk på sin egen fastlåsthed i en usund, måske rigtig farlig, relation. Hun føler sig uelsket, fordi han ikke forandrer sig for hendes skyld. Han har fx gentagne gange lovet, at han vil holde op med at drikke, men han drikker alligevel. Hun føler, at hun bør hjælpe, og at det er hende, der ikke slår til, hvis han ikke ændrer sin adfærd. Hun opsøger professionelle for at få hjælp — ikke til sig selv, men til ham. Hun truer med at forlade ham. Og især forsøger hun at være, som hun tror han ønsker at hun skal være. Den sunde kvinde Da de to personer fra forsideillustrationen mødte hinanden, har hun sikkert set en flot, bedrøvet, tillukket mand, og hans mystiske, gådefulde udstråling har virket dragende på hende. Hun har besluttet, at hun vil være den, der kan åbne ham og gøre ham til den prins, han i virkeligheden er. Han har set en omsorgsfuld og blid kvinde, som på forunderlig vis bærer over med hans kølige attitude og muligvis ret kraftige brandert. Hun må være en engel, sendt fra Himlen! Hun kan ikke lave ham om, hun kan ikke hjælpe ham eller redde ham. Hun ved også, at det hverken er hendes ret eller hendes pligt at gøre det. Hun ved, det er op til ham at løse sine egne problemer og ændre sin adfærd — det hører til ham og til hans værdighed. Det gode valg Den sunde kvinde accepterer manden, som han er, og respekterer hans liv og de udfordringer, han står over for, som hans, ikke hendes projekt. Hendes opgave er udelukkende at tage stilling til, om hun ønsker at være i forholdet eller ej, og hun er i stand til at lade hensynet til sin egen værdighed være sin ledetråd. Hvis et forhold ikke er godt for hende, er hun i stand til at erkende det og at give slip på det. Den sunde mand ønsker ikke at blive reddet, men at klare sine problemer selv, og han er sammen med en kvinde, fordi han kan lide hende og har det godt i hendes selskab. Begge parter er bevidste om deres behov for afstand såvel som for nærhed, og de kan rumme denne ambivalens. Det tager tid Det kan tage lang tid for en kvinde, der elsker for meget, at begynde at komme i kontakt med sin egen værdighed og sit personlige værd. Det forudsætter, at hun er i stand til at erkende, at alle hendes bestræbelser på at hjælpe og redde et andet menneske i virkeligheden har været en flugt fra hendes egne følelser af at være værdiløs og betydningsløs. Hun er også nødt til at erkende, at bestræbelserne i det store og hele ikke har været en hjælp for manden, men snarere det modsatte. Hun må lade ham være og rette opmærksomheden mod sig selv, på godt og ondt.

Mange af bøgerne har vi har købt hjem i stort antal, for at kunne sætte prisen så lavt som muligt. Ved at erkende det, kan hun så enten gå i parterapi, ændre adfærd, acceptere at hendes mand opfører sig som han gør eller forlade ham. Da jeg var færdig med bogen, kunne jeg mærke en kæmpe lettelse. Mit spørgsmål til dig er altså, hvordan jeg kan give mere modspil i mit forhold? Tilfældigheden gjorde, at jeg pludselig stod med den bog i hånden igen.